Hjertet pumper iltet blod ud til hele kroppen.

Diabetes type 2 er en livsstilssygdom.

Respirationssystemet sørger for iltoptagelse.

KOL er en kronisk lungesygdom.

Fordøjelsessystemet nedbryder maden.

Infektioner kan give forvirring hos ældre.

Blodtrykket måles i systolisk og diastolisk tryk.

Knogleskørhed øger risikoen for brud.

Huden er kroppens største organ.

Blodsukkeret skal holdes stabilt.

Nyrerne renser blodet for affaldsstoffer.

Apopleksi kan skyldes en hjerneblødning.

Vi skal kende tegnene på hjerteanfald.

Immunforsvaret beskytter os mod bakterier.

Hvad er symptomerne på blærebetændelse?

Arterier fører blodet væk fra hjertet.

Vener fører blodet tilbage til hjertet.

Lungerne består af millioner af små lungeblærer.

Bugspytkirtlen producerer hormonet insulin.

Leveren nedbryder giftstoffer i kroppen.

Skelettet støtter kroppen og beskytter organerne.

Musklerne gør det muligt for os at bevæge os.

Nervesystemet sender signaler til hjernen.

En sund kost forebygger mange sygdomme.

Høj feber kan være tegn på en alvorlig infektion.

Ødemer er ophobning af væske i vævet.

Dehydrering er farligt for ældre mennesker.

Hjertesvigt betyder at hjertet ikke pumper nok.

Blodmangel kan gøre borgeren meget træt.

Forstoppelse er et almindeligt problem i plejen.

Gigt giver smerter og stivhed i leddene.

Inkretion er udskillelse af stoffer til blodet.

Sårheling tager længere tid hos diabetikere.

Hjernen har brug for ilt for at fungere.

Epilepsi er en forstyrrelse i hjernens elektriske aktivitet.

Parkinsons sygdom påvirker kroppens bevægelser.

En blodprop i lungen er en akut tilstand.

Lavt blodsukker kaldes også for hypoglykæmi.

Højt blodtryk belaster hjertet og karrene.

Mavesår kan give stærke smerter i øvre mave.

Lungebetændelse kan ses på borgerens vejrtrækning.

Sanserne svækkes ofte med alderen.

Grå stær gør synet sløret.

Høretab kan føre til social isolation.

Huden beskytter mod udtørring og infektion.

D-vitamin er nødvendigt for at optage kalk.

Nyresten kan give meget kraftige smerter.

Galdesten findes i galdeblæren.

Urinen skal normalt være klar og strågul.

Blod i urinen skal altid undersøges af en læge.

Afføringens farve kan fortælle om sygdom.

Diarré kan hurtigt føre til væskemangel.

Skjoldbruskkirtlen styrer kroppens stofskifte.

Hormoner er kroppens kemiske budbringere.

Blodplader hjælper blodet med at størkne.

De hvide blodlegemer bekæmper infektioner.

De røde blodlegemer transporterer ilt.

Iltmætningen måles med et pulsoximeter.

En normal hvilepuls ligger mellem tres og firs.

Hyperventilation er en hurtig og overfladisk vejrtrækning.

Cyanose er en blålig misfarvning af huden.

Tryksår opstår ved længerevarende tryk på huden.

Eksem er en betændelsestilstand i huden.

Svampinfektioner trives i fugtige hudfolder.

BMI bruges til at vurdere under- eller overvægt.

Demens påvirker hukommelsen og personligheden.

Alzheimers er den mest almindelige demenssygdom.

Vaskulær demens skyldes små blodpropper i hjernen.

Sclerose er en sygdom i centralnervesystemet.

Inkontinens betyder at man ikke kan holde på vandet.

Prostataforstørrelse giver ofte vandladningsbesvær.

Menstruationscyklussen styres af kønshormoner.

Overgangsalderen medfører ændringer i hormonbalancen.

Kræft er en ukontrolleret vækst af celler.

Metastaser er spredning af kræft til andre organer.

Kemoterapi bruges til at dræbe kræftceller.

Palliativ pleje lindrer smerter hos døende.

Refleksion over sygdom hjælper borgeren.

Kroniske smerter påvirker livskvaliteten.

Smerter kan være både fysiske og psykiske.

VAS-skalaen bruges til at måle smerteintensitet.

Placeboeffekt er når troen på bedring hjælper.

Resistente bakterier er svære at bekæmpe.

Inflammation er kroppens reaktion på skade.

Allergi er et overreagerende immunforsvar.

Anafylaktisk chok er en livstruende allergisk reaktion.

Astma giver anfald med åndenød.

Knoglerne bliver svagere med alderen.

Ledbrusken bliver slidt ved slidgigt.

En diskusprolaps kan give smerter i ryggen og benene.

Hjernestammen styrer de basale funktioner som puls.

Lillehjernen koordinerer vores bevægelser.

Storehjernen er ansvarlig for vores tanker.

Blod-hjerne-barrieren beskytter hjernen mod stoffer.

Rygmarven leder signaler mellem krop og hjerne.

Det autonome nervesystem styrer de ubevidste funktioner.

Sympatikus gør kroppen klar til kamp eller flugt.

Parasympatikus hjælper kroppen med at hvile.

Celler er kroppens mindste byggesten.

DNA indeholder vores arvemateriale.

Stofskiftet kaldes også for metabolisme.

Vi skal altid observere borgeren helhedsorienteret.